Beskæring af træer og buske

Asbjørn Hougaard er specialiseret i beskæring af både træer og buske.

Beskæring af træer og buske

Gartner til beskæring af træer og buske

Når du skal have beskåret træer og buske på din grund, er jeg parat til at løfte opgaven, hvad end det drejer sig om et enkelt træ i have eller et større beplantet område. Jeg udfører både vinter- og sommerbeskæring også af frugttræer og roser.

Beskæring kan være nødvendigt, hvis beplantningen viser tegn på sygdomme, flere grene er døde, eller du ønsker mere lys og plads på din grund. For ikke at risikerer at ødelægge træerne eller buskene, er det vigtigt at der tages højde for de enkelte planter. Som gartner har jeg et bredt kendskab til forskellige træsorter, og hvilken type beskæring, der sikrer det bedst mulige resultat.

Professionel hjælp til beskæring

Når du vælger en professionel gartner til beskæring af træer og buske, undgår du, at planterne beskadiges. Derimod vil grenene vokse bedre og mere kontrolleret. Jeg har kendskab og erfaring med adskillige træsorter og hjælper gerne med at vurdere, hvornår og hvordan det vil være mest optimalt at beskære. Har du brug for beskæring af højere træer, kan jeg også tilbyde dette.

For at opnå et godt resultat, sørger jeg for at sætte mig grundigt ind i, hvad formålet med beskæring af beplantningen er. Med mig som din gartner, kan du derfor forvente et resultat, som lever op til dine forventninger og imødekommer de behov, som du måtte have. Jeg udfører avanceret havearbejde på størstedelen af Sjælland, og jeg kan både hjælpe virksomheder og privatpersoner.

Få et skræddersyet tilbud på træbeskæring

Overvejer du at få beskåret dine træer og buske, er du velkommen til at kontakte mig, så vi kan tage en snak om opgaven. Jeg kommer gerne med et uforpligtende tilbud på opgaven.

Du kan ringe til mig på telefon 42 59 42 41 eller skrive til mig på mail gartnerahougaard@gmail.com.

Indhent et tilbud